16. jun. 2023 kl. 11:00
85 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eurozonen: Forbrugerpriserne steg 6,1 pct. i maj

De europæiske forbrugerpriser steg 6,1 pct. i maj sammenlignet med samme måned sidste år. Dermed steg priserne præcis som ventet i den endelig opgørelse fra Eurostat.

Måneden før blev inflationen beregnet til 7,0 pct., og det er femte måned i træk, at inflationen falder.

På månedsbasis var udviklingen som ventet flad.

Kerneforbrugerpriserne - der fraregner prisudsving på energi, fødevarer, alkohol og tobak - steg med 5,3 pct. i maj sammenlignet med den tilsvarende periode et år tidligere - ligeledes som ventet.

Tager man til Luxembourg, finder man den laveste inflation på 2,0 pct., i Belgien ligger den årlige stigningstakt i forbrugerpriserne på 2,7 pct., og i Danmark samt Spanien var den på 2,9 pct. i maj.

Den højeste inflation noterede Ungarn sig for med 21,9 pct., mens både den polske og den tjekkiske var på 12,5 pct.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her