01. okt. 2025 kl. 11:05
43 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eurozonen: Inflationen tiltog som ventet i september

Forbrugerpriserne i eurozonen steg med 2,2 pct. i september i forhold til den tilsvarende måned året før.

Det viser første estimat over udviklingen fra EU´s statistikbureau, Eurostat, onsdag formiddag.

Dermed tiltog inflationen helt som ventet, da niveauet måneden før var 2,0 pct., og økonomerne ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News havde ventet en prisstigningstakt på netop 2,2 pct.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner udviklingen i priserne på energi, fødevarer, alkohol og tobak, var inflationen i september på 2,3 pct. - ganske som måneden før og ganske som ventet af økonomerne.

Målsætningen fra Den Europæiske Centralbank (ECB) er en inflation på omkring 2 pct. og flugter dermed meget godt med tallene.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her