30. jan. 2025 kl. 11:31
147 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eurozonen/DI: Gevaldige europæiske vækstproblemer giver p...

Den økonomiske vækst i eurozonen stod bomstille i sidste kvartal af 2024, hvor særligt en presset tysk økonomi bragte væksttoget til standsning.

Men det er dog ikke kun Tyskland, der hænger i bremsen. Også Frankrig og Italien halter sammen med flere lande efter, skriver Allan Sørensen, der er cheføkonom i Dansk Industri, i en kommentar.

Væksten i eurozonen var helt flad i fjerde kvartal, når der sammenlignes med tredje kvartal. På årsbasis voksede økonomien med 0,9 pct. Begge dele var mindre end ventet, da økonomerne ifølge Bloomberg News havde regnet med henholdsvis 0,1 og 1,0 pct.

- Det kniber gevaldigt med at få gang i væksten i europæisk økonomi. Det er især Tyskland, som hænger i bremsen og holder europæisk økonomi tilbage, siger cheføkonom Allan Sørensen fra Dansk Industri i en kommentar.

Den tyske økonomi bakkede 0,2 pct. på både kvartals- og årsbasis i fjerde kvartal.

- Afslutningen på 2024 var en vækstmæssig mavepuster. Det er dog ikke kun tyskerne, som har store økonomiske udfordringer. Italien, Frankrig, Estland, Ungarn eller Østrig er alle vokset mindre end en procent over det seneste år, fortsætter han.

Den manglende vækst giver plads til rentesænkninger i Den Europæiske Centralbank, ECB, der torsdag afslutter sit rentemøde for januar.

- ECB sænkede renten fire gange i 2024, og vi har udsigt til fire-fem rentesænkninger i løbet af 2025. Den næste rentesænkning får vi formentlig allerede i eftermiddag, vurderer cheføkonomen.

- De lavere renter vil sætte gang i investeringerne og privatforbruget, hvilket vil give europæisk økonomi lidt mere medvind i år. Væksten i eurozonen vil snige sig op over en procent i 2025, spår Allan Sørensen.

ECB ventes at sænke renten med 25 basispoint fra en nuværende indskudsrente på 3 pct. Afgørelsen offentliggøres klokken 14.15.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her