31. jul. 2024 kl. 11:37
131 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Eurozonen/økonomer: Skuffende inflation bør ikke stå i ve...

Onsdagens europæiske inflationstal viste en skuffende stigning i juli. Det bør dog ikke være en hindring for, at Den Europæiske Centralbank sætter renten ned igen i september.

Sådan lyder vurderingen fra økonomerne i kølvandet af formiddagens inflationsrapport for juli.

Her steg inflationen i juli med 2,6 pct. sammenlignet med samme måned året inden, mens analytikerne på forhånd havde ventet en uændret inflation på 2,5 pct.

Også den underliggende inflation - kerneinflationen - skuffede, da den viste sig uændret i juli mod forventningen om et lille fald.

Dog var der et lille lyspunkt i form af servicepriserne, der aftog en smule til 4,0 pct. fra 4,1 pct. på årsbasis. På månedsbasis var der dog tale om en stigning på 0,3 pct.

- En nedadrettet bevægelse i disse inflationsmål over tid er afgørende for, at ECB kan have tillid til, at den samlede inflation over de kommende år igen vil forankre sig omkring de 2 pct. For servicepriserne har det haltet, da inflationen her har været stort set uændret de sidste mange måneder. Men i et bredere perspektiv bevæger inflationspresset sig overordnet i den rigtige retning for ECB, vurderer Frederik Engholm, der er chefstrateg hos Nykredit Markets.

Også hos Danske Bank ser chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann opmuntrende takter fra serviceinflationen.



- Lige nu stiger tjenestepriserne med cirka 0,3 pct. om måneden. Det er stadig for meget, men det er noget mere afmålt end for et par måneder siden. Det er gode nyheder, hvis man går og håber på lavere renter, skriver han i en kommentar.

- Septembermødet i ECB er kommet stadig mere i spil som timingen for den næste rentenedsættelse – især efter at vækstmomentum ser ud til at være aftaget i tredje kvartal, oven på et relativt stærkt første halvår. Med den seneste udvikling står inflationen ikke længere åbenlyst i vejen for at sætte renten ned igen, lyder det videre fra Danske Banks chefanalytiker.





.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her