21. aug. 2025 kl. 14:39
65 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fed´s Bostic spår en enkelt rentenedsættelse i år

En enkelt rentenedsættelse på årets resterende møder i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, er det mest sandsynlige udfald. Dog lurer der "potentielle farer" ved arbejdsmarkedets slingrende kurs.

Det vurderer Raphael Bostic, som er chef for Federal Reserves afdeling i Atlanta, ifølge Bloomberg News.

- Det er sådan der, jeg fortsat står, men jeg vil gerne tilføje, at i denne verden spænder alle estimater og prognoser meget bredt. Og jeg er ikke fastlåst på noget, lyder det fra Federal Reserve-chefen.

På de seneste fem møder i centralbanken er renteniveauet blevet holdt i ro, da effekterne af præsidenten Donald Trumps handelspolitikker i første omgang skal klarlægges. Dertil er bekymringer om tilstanden på det amerikanske arbejdsmarked begyndt at melde sig, efter at de seneste jobrapporter har budt på svag jobvækst.

På markedet for rentefutures spår handlerne en mere lempelig kurs for Federal Reserve resten af året. Her indregnes to rentenedsættelser på årets resterende tre møder, viser tal fra Bloomberg News.

Næste rentemøde afsluttes den 17. september.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her