Den amerikanske centralbank står for næste uges hovedbegivenhed på finansmarkederne, hvor der ventes den første rentenedsættelse siden december 2024.
Forventningerne i markedet er, at landets centralbank, Federeal Reserve, Fed, vil sænke renten med 25 basispoint til 4,00-4,25 pct., hvilket også er forventningerne hos Sydbanks seniorøkonom Mathias Dollerup Sproegel samt Danske Banks seniorøkonom Antti Ilvonen.
Hos Danske Bank ses en lille sandsynlighed på 5-10 pct. for en stor nedsættelse på 50 basispoint, og Sydbanks senioranalytiker vil ikke være overrasket, hvis flere medlemmer stemmer for en stor rentesænkning.
- Markederne har flirtet med tanken om, at Fed skulle levere en større rentenedsættelse på 50 basispoint på septembermødet efter den skuffende jobvækst hen over sommeren, men vi mener stadig, at en mere gradvis tilgang er bedre egnet til det nuværende miljø, skriver Danske Bank med henvisning til de seneste stærkt skuffende amerikanske jobrapporter.
FOKUS PÅ DOT-PLOT-SKEMA
Behovet for yderligere lempelser for at nå neutralt niveau er dog mindre nu, end for et år siden, skriver Danske Bank med henvisning til, at renten er sænket med 100 basispoint over det seneste år.
September-mødet er et af de fire møder i løbet af året, der indeholder det såkaldte dot-plot-diagram, hvor bankens beslutningstagere anonymt hver især melder ud, hvor de ser renten ved udgangen af de kommende år.
Danske Bank venter, at dot-plot-skemaet vil indikere to rentenedsættelser i resten af 2025 - henholdsvis september og december og en terminalrente ved udgangen af 2026 på 3,00-3,25 pct.
Hos Sydbank vil der blive holdt øje med, hvor klar i spyttet topchef Jerome Powell vil være omkring muligheden for flere rentenedsættelser, eller om toldusikkerheden omkring inflationen vil få ham til at være tøvende med tydelige signaler om rentenedsættelser.
Den seneste uges opgørelser for forbruger- og producentpriserne viser ifølge Danske Bank, at toldomkostningerne er på vej gennem økonomien, selv om gennemslaget på forbrugerpriserne indtil videre har været begrænset.
På trods af dette venter Danske Bank, at topchef Jerome Powell vil gentage sin tidligere opfattelse af, at den tolddrevne inflation vil forblive midlertidig.
Den amerikanske præsident, Donald Trump, har gjort et ihærdigt forsøg på at beslutte, hvem der skal sidde i centralbankens rentekomite.
Sydbank vil derfor have stort fokus på, hvordan Powell vil svare på spørgsmål relateret til Donald Trumps forsøg på at blande sig i Feds rentebeslutninger ved at udnævne flere loyalister til Feds rentekomite.
Rentemeddelelsen inklusive dot-plot-skema offentliggøres onsdag den 17. september klokken 20, og Jerome Powell holder pressemøde en halv time senere.
.\\˙ MarketWire
Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her