15. okt. 2025 kl. 17:19
36 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Feds Miran: Handelsuro gør rentenedsættelser mere hastende

Stephen Miran, som er styrelsesrådsmedlem i Federal Reserve, ser, at de nuværende handelsspændinger øger usikkerheden for vækst, hvilket gør det endnu vigtigere at sænke renterne hurtigt.

Det skriver Bloomberg News.

- Der er nu flere nedadgående risici end for en uge siden, og jeg mener, at det er vores pligt som politiske beslutningstagere at erkende, at dette bør afspejles i politikken, udtalte Stephen Miran under et event afholdt af det amerikanske finansmedie CNBC onsdag.

Større usikkerhed omkring handelspolitikken mellem Kina og USA har introduceret en "ny halerisiko", pointerede Stephen Miran. Den såkaldte halerisiko betegner groft sagt, hvad risikoen er for, at markedet vil falde meget.

Stephen Miran har før udtalt, at han foretrækker en yderligere rentenedsættelse på 1,25 pct. point inden årets udløb.

Medianprognosen fra den amerikanske centralbanks 19 beslutningstagere er to yderligere rentenedsættelser på 0,25 pct. point i 2025, skriver Bloomberg News.

Stephen Miran mener også, at to yderligere rentenedsættelser i 2025 "lyder realistisk".

Centralbankformanden, Jerome Powell, gjorde i en tale tirsdag aften ikke noget for at afspore markedets forventninger til en rentenedsættelse i USA på det næste rentemøde, 29. oktober. Bekymringen om, at langsommere beskæftigelsesvækst kan føre til stigende arbejdsløshed, vil være afgørende for beslutningen, selv om inflationen fortsat er over Federal Reserves mål på 2 pct., skriver Bloomberg News.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her