09. okt. 2025 kl. 13:52
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Ferrari i største fald siden 2016

Ferrari falder med 16,1 pct. efter at den italienske bilkoncern torsdag har skuffet med vækstforventningerne frem mod 2030 samt præsenteret glimt af selskabets første fuldt elektriske bil.

Det skriver Bloomberg News.

Torsdag afholder Ferrari kapitalmarkedsdag i Maranello, Italien, hvor selskabet har præsenteret en forsigtig prognose, som har skuffet investorerne, der sender aktien ned med 16,1 pct. til 351,20 euro. Det er det største fald siden 2016.

For året har Ferrari hævet sine forventninger marginalt og ser omsætningen ramme eller overgå 7,1 mia. euro fra førhen 7 mia. euro eller derover. Den justerede Ebitda ventes at øges til 2,72 mia. euro eller mere fra 2,68 mia. euro.

Dog ser fremtidsudsigterne mere dystre ud. Kigger man mod 2030, vil omsætningen ramme 9 mia. euro med en justeret Ebitda på 3,6 mia. euro eller mere, udtalte Ferrari torsdag.

Ebitda-prognosen indikerer en årlig vækst på 6 pct., hvilket er langt under de 10 pct., der blev angivet til selskabets kapitalmarkedsdag i 2022, sagde analytiker hos RBC Capital Markets Tom Narayan ifølge Bloomberg News torsdag.

HALVERER AMBITIONER FOR ELBILER

Derudover har selskabet lanceret små glimt af specifikationer for den første fuldt elektriske Ferrari, der med fire elektriske motorer vil producere mere end 1000 hestekræfter.

Sideløbende med afsløringen dæmper Ferrari sine ambitioner inden for elbiler og følger dermed andre luksusproducenters eksempel, der har trukket sig tilbage fra elbilsegmentet, der har haft svært ved at tiltrække kunder, skriver Bloomberg News.

Ferrari venter, at omkring 20 pct. af selskabets modellinjer i 2030 vil være elektriske og halverer med det målet fra 2022, hvor miljøhensyn var højere på bilproducentens dagsorden, samt at skiftet mod elbiler dengang syntes tættere på. Sidenhen har det politiske klima ændret sig, skriver Bloomberg.

Målet for forbrændingsmotorer er nu fordoblet til 40 pct., mens hybridbiler fortsat udgør 40 pct. af sammensætningen, udtaler Ferrari torsdag.

.\\˙ MarketWire



Rasmus Hall +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her