28. maj 2025 kl. 14:04
33 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Finnair aflyser 110 afgange efter strejkevarsel i Helsinki

Finnair aflyser omkring 110 planlagte flyvninger fredag på grund af strejker i lufthavnen i den finske hovedstad, Helsinki.

Det oplyser luftfartsselskabet ifølge Reuters.

I en udtalelse skriver Finnair, at der desuden vil være aflysninger 2. og 4. juni som følge af strejke.

Det er foreløbigt uvist, hvor mange afgange der bliver berørt de to dage.

Den Finske Luftfartsunion (IAU) har varslet aktioner i lufthavnen i Helsinki fredag, mandag og onsdag.

Mange brikker i luftfarten ventes at blive ramt - herunder kundeservice, vedligehold af flyene, bagage- og godshåndtering og levering af mad.

- Som en konsekvens heraf må vi desværre aflyse adskillige flyvninger, og der kan også forekomme forsinkelser, skriver Finnair på sin hjemmeside.

Passagerer, som bliver berørt af aflysninger eller forsinkelser, vil blive kontaktet direkte af Finnairs kundeservice.

/ritzau/



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her