23. okt. 2025 kl. 09:17
64 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Finsk FLSmidth-konkurrent brager frem efter stærkt regnskab

Den finske mineudstyrsproducent Metso stiger voldsomt fra start efter et stærkt regnskab for tredje kvartal.

Både top- og bundlinje slår markedets forventninger ganske solidt, og det sender aktien op med 9 pct. til 13,24 euro.

Metso kunne notere sig ordrer for 1,26 mia. euro i kvartalet, mens analytikerne ifølge estimater fra Bloomberg havde ventet 1,2 mia. euro.

På toplinjen blev det til en samlet omsætning på 1,33 mia. euro mod ventet 1,24 mia. euro.

Driftsresultatet, EBIT, endte på 205 mio. euro, mens analytikerne havde sat næsen op efter 182,7 mio. euro.

På bundlinjen blev det til en indtjening per aktie på 0,17 euro for de fortsætte aktiviteter. Her var ventet 0,16 euro på aktie.

Metsos danske konkurrent, FLSmidth, stiger også torsdag morgen. Dog med mere afdæmpede 2,9 pct. til 496,80 kr.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her