27. nov. 2024 kl. 09:33
182 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Firstfarms 9M: Ekstremt vejr koster på resultaterne - pro...

Firstfarms dæmper forventningerne efter årets første ni måneder, hvor resultaterne ifølge landbrugskoncernen er påvirket af ekstremt vejr.

Omsætningen er faldet med 5 pct. til 327 mio. kr., og driftsresultatet på 41 mio. kr. er 1 mio. kr. lavere end i samme periode sidste år.

- Det skyldes primært vanskelige dyrkningsforhold kombineret med forskydning i leveringstidspunkt af afgrøder samt et midlertidigt fald i mælkeproduktionen, skriver Firstfarms.

Landbrugskoncernen skærer toppen af prognosen og venter nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) i niveauet 90-100 mio. kr. mod tidligere 90-120 mio. kr.

Forventningerne til driftsresultatet efter finansposter er nu 30-40 mio. kr. mod tidligere 30-60 mio. kr.

Selskabet har i tredje kvartal indledt byggeriet af et mejeri i tilknytning til sin mælkeproduktion i Slovakiet.

Det sker som led i Firstfarms strategi, der skal bidrage til vækst frem mod 2028.

- Vi har i år haft fokus på at eksekvere på vores ambitiøse 2028-strategi, og næste år begynder vi at kapitalisere på de iværksatte strategiske indsatser og projekter.

- Vi har også en forventning om, at de stigninger, vi ser på afgrødepriserne netop nu, vil fortsætte, og at grisepriserne forbliver på nuværende niveau frem til årsskiftet, forudser Anders Nørgaard, topchef i Firstfarms, ifølge regnskabet.

Tabel for Firstfarms regnskab for tredje kvartal af 2024:



#

Mio. kr.          Q3 2024 Q3 2023 9M 2024 9M 2023 FY 2023

---------------------------------------------------------

Nettoomsætning      107,4   141,7   327,1   344,8   461,6

EBITDA               21,0    12,4    86,0    78,9   101,2

EBIT                  5,5    -0,4    40,8    41,9    50,1

Resultat før skat    -5,2   -10,3    12,8    28,3    33,6

Nettoresultat        -4,4    -8,1     9,6    23,3    26,0

---------------------------------------------------------

#





Firstfarms forventninger til 2024:



#

Mio. kr. Ved Q3 2024 28. august 2024 21. marts 2024

---------------------------------------------------

EBITDA        90-100          90-120        110-140

EBIT           30-40           30-60          50-80

---------------------------------------------------

#



.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her