20. aug. 2025 kl. 09:38
61 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/CFO: Der er områder i verden, hvor det går stærk...

Ikke mindst udviklingen i guldpriserne giver anledning til en fortrøstningsfuld indstilling til markedssituationen hos ingeniørselskabet FLSmidth, som efterhånden har fået sine aktiviteter fokuseret på den globale mineindustri efter af salg af cementaktiviteterne.

- Selv om man måske synes, at verden i det store og hele står lidt i stampe, så er der altså i vores industri forskellige områder, hvor det går betydeligt stærkere nu, end det gjorde for tre år siden, siger finansdirektør Roland Andersen i FLSmidth i forbindelse med offentliggørelsen onsdag morgen af selskabets kvartalsregnskab.

Han peger i første omgang på Sydamerika som særligt interessant for FLSmidth:

- Sydamerika har jo en del af verdens største guld- og kobberminer, som vi er gode til. Det håber vi, kommer til at gå stærkere, end vi har set de sidste to-tre kvartaler.

Men der er også flere mindre regioner på FLSmidths favoritliste.

- Vi ser ganske betydelig vækst i forskellige lommer rundtomkring i verden. Vi tror for eksempel, at Kasakhstan og Uzbekistan kommer til at gå stærkere, og vi har fået ordrer de sidste to tre kvartaler i Mongoliet. Der er nogle meget mineralrige lande derude, som skal se at komme i gang, opfordrer Roland Andersen.

ARABISK GULD

- Saudi Arabien har fundet ud af, at de har guld, og det skal de til at kikke på, efterhånden som deres olie slipper op de næste 10-20 år. Det bliver et vækstområde, påpeger finansdirektøren.

Og listen fortsætter:

- Der er forskellige lande i Afrika, særligt på vestkysten, den traditionelle guldkyst, hvor der er masser af mindre områder, som nu bliver rentable, hvis man er guldmineejer eller har et stykke land. For guldprisen er mere end dobbelt så høj som for tre år siden, så noget, man overhovedet ikke ville have kikket på for to-tre år siden, det er man begyndt at kikke på nu med henblik på at indvinde guld, bemærker Roland Andersen.

Guld og kobber udgør næsten halvdelen af FLSmidths forretningsgrundlag, oplyser finansdirektøren.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her