23. apr. 2024 kl. 08:35
207 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidths branchekollega Epiroc skuffer med kvartalstal

Den danske ingeniørkoncern FLSmidth har fået branchenyt fra den svenske mineudstyrkskoncern Epiroc, der i sit regnskab for første kvartal melder om positive udsigter for efterspørgslen inden for minedrift på kort sigt.

Regnskabet skuffer dog på både omsætning, indtjening og ordreindgang.

- På kort sigt venter vi, at den underliggende efterspørgsel inden for minedrift, både efter udstyr og eftermarked, vil forblive på et højt niveau, siger Epirocs administrerende direktør, Helena Hedblom, i regnskabet for første kvartal tirsdag.

I første kvartal faldt driftsindtjeningen med 13 pct. på årsbasis til 2760 mio. svenske kr., hvor analytikerne ifølge Bloomberg News havde ventet 3 mia. svenske kr.

Omsætningen faldt 4 pct. til 14,14 mia. svenske kr., hvor analytikerkonsensus lød på 14,4 mia. svenske kr.

De modtagne ordrer i kvartalet opgøres til 14,1 mia. svenske kr. Her var der ventet 14,8 mia. svenske kr. af analytikerkorpset.

Aktien i Epiroc faldt mandag 1,8 pct., efter at svenske Sandvik, der er i samme branche, også skuffede med sine tal for første kvartal.

Sandvik faldt 4,4 pct., mens FLS faldt 1,9 pct. til 346,40 kr. i et ellers positivt marked, hvor det danske eliteindeks, C25, steg 1,0 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her