15. maj 2024 kl. 12:00
161 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/Sydbank: Aktien vendt rundt på opløftende meldin...

FLSmidth har vekslet et minus på cirka 2 pct. til et plus på godt 3 pct., efter at mineudstyrskoncernen på sin telekonference har meldt om forbedret omsætning i Mining samt en fortsat flot bruttomargin de kommende kvartaler.

Det udtaler Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen til MarketWire efter FLSmidths regnskab for første kvartal og efterfølgende telekonference.

- De fremhæver, at omsætningen ganske vist er lidt til den svage side i Mining, men at de er udfordret af nogle timingsmæssige problemer, siger Mikkel Emil Jensen, der henviser til timingen af hvornår ordrerne bliver bogført.

Det gav medvind i fjerde kvartal, men det har modsat givet modvind i første kvartal.

- Det skulle gerne blive bedre i de kommende kvartaler. Også drevet af øget aktivitet i det hele taget, udtaler senioranalytikeren.

I Mining-divisionen har FLSmidth i første kvartal landet en meget bruttomarginal på 33 pct., hvilket ifølge Mikkel Emil Jensen er et meget flot niveau og højere end ventet.

- De regner med, at de godt kan ligge over 30 pct. i de næste kvartaler. Det er et vidnesbyrd om, at indtjeningsevnen er stærk og at det fortsætter i de kommende kvartaler, udtaler Sydbanks senioranalytiker.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her