08. aug. 2023 kl. 08:54
139 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

FLSmidth/Sydbank: Bedre end ventet opjustering kan drive ...

FLSmidths opjustering er større end ventet og aktien kan få en god start tirsdag på den baggrund.

Det vurderer Sydbanks senioranalytiker Mikkel Emil Jensen over for MarketWire, efter at FLSmidth tirsdag morgen har opjusteret sine forventninger efter en god udvikling i Mining-divisionen.

- Jeg vil mene, at aktien skal op i dag. Der skal løftes nogle estimater, vurderer analytikeren med henvisning til den stærke opjustering af forventningerne til lønsomheden.

FLSmidth opjusterer forventningerne til den justerede EBITA. mar 2023gin med 1 pct.point til 7,5-8,5 pct., hvor Sydbanks analytikers estimat lød på 7,5 pct. og konsensus ifølge estimater indsamlet af FLSmidth lød på 7,0 pct.

- Jeg sendte en analyse ud mandag, hvor jeg så sandsynlighed for en opjustering. Den er så lidt stærkere end jeg havde ventet med, da de løfter til 7,5-8,5 pct.

Opjusteringen er drevet af en god udvikling i mineudstyrsdivisionen, som har klaret sig godt på to områder.

Serviceforretningen går bedre end ventet, hvilket ifølge Mikkel Emil Jensen er rigtig positivt for FLSmidths strategiske fokus.

Dernæst er den negative effekt fra integrationen af opkøbte Mining Technologies, der er Thyssenkrupps mineudstyrsdivision, mindre end tidligere ventet.

Den opkøbte mineudstyrsforretning kom ifølge Mikkel Emil Jensen med en dårligere lønsomhed end FLSmidths egen forretning, og her ventes den negative effekt på den justerede EBITA. mar 2023gin nu at være på mindre end 2 pct.point mod tidligere ventet omkring 2 pct.point.

Der er ifølge Sydbanks analytiker dog enkelte hår i suppen, da FLSmidth skriver, at der for cementindustrien er en øget afmatning i markedsforventningerne og efterspørgslen.

- Det er negativt, men ikke så overraskende, siger Mikkel Emil Jensen.

Ordreindgangen i andet kvartal på 5,5 mia. kr. skuffer også i forhold til konsensusestimatet på 5,8 mia. kr. og Sydbanks estimat på 6,0 mia. kr.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her