Det var småt med positive bevægelser i det danske aktiemarked fredag, hvor minusserne var i flertal.
Genmab var med DSV presset helt til bunds. Genmab efter konkurrencenyt fra Storbritannien, mens DSV blev ramt af lidt gevinsthjemtagning efter torsdagens regnskabsrelaterede stigning.
- Det så smånegativt ud i Danmark, men uden at det er noget dramatisk, vurderer senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk over for MarketWire.
Samlet gik eliteindekset, C25, fredag ned med 0,4 pct. til 1702,9. Stort set uændret fra sidste fredag. Kun en god håndfuld eliteaktier - Novonesis, Ambu, Coloplast, Vestas, GN, Ørsted, Pandora og NKT, steg. Alle uden markant selskabsspecifikt nyt. Vestas steg mest - 2,5 pct.
Inflationsnyt fra USA minimerede minusset i de danske aktier, der umidelbart før tallene var nede omkring indeks 1695. Selv om inflationen steg i september, var det mindre end ventet. Det sparkede aktierne op i USA , hvilket smittede af i Europa, hvor faldet i Danmark blev mindsket.
Flere økonomer føler sig med dagens tal sikre på, at der kommer rentesænkning på næste rentemøde og det er det der fyrede op under aktierne.
- Den amerikanske inflation er for høj, men var ikke helt så høj, som frygtet i august. Det betyder, at det nu næsten er sikkert som amen i kirken, at renten i USA sættes ned i næste uge, vurderer cheføkonom i Sydbank Søren Kristensen i en kommentar.
Han konstaterer dog også, at det langtfra er åbenlyst, at rentenedsættelserne nu kommer i en talrig og lind strøm.
DARZALEX-KONKURRENT FÅR FDA-GODKENDELSE - GENMAB FALDT
Genmab endte i bunden af C25. Aktien faldt 2,5 pct. til 1385 kr. Det skyldes formentlig ifølge Martin Munk, at britiske GSK har sikret sig en godkendelse hos de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, for midlet Blenrep. Det er en konkurrent til Genmabs Darazale, oplyser Martin Munk.
DSV FIK LØFTEDE KURSMÅL MEN VEG
DSV-aktien faldt 1,4 pct. til 1385 kr., efter en stigning på 6,8 pct. på en god torsdag på børsen i København, hvor investorerne reagerede på kvartalsregnskabet. Driftsindtjeningen overraskede positivt, og integrationen af DB Schenker var foran planen. Så gjorde det mindre, at DSV tog toppen af forventningerne til hele året, hvilket dog heller ikke kom som nogen stor overraskelse.
Det er tilsyneladende ikke kun investorerne, der er tilfredse med kvartalsregnskabet. I hvert fald har analytikerne hos både Bernstein og ABG Sundal Collier efterfølgende hævet deres kursmål med 100 kr. til henholdsvis 1800 kr. og 1700 kr. Relativt mindre justeringer er også foretaget i opadgående retning hos DNB Carnegie og Wolfe Research, mens JPMorgan har pillet en tier af sit kursmål oven på kvartalsregnskabet.
MÆRSK KAN SE RATEINDEKS STIGE FOR TREDJE UGE I TRÆK
Mærsk-investorerne kunne notere sig, at prisen på containerfragt fra Shanghai til flere destinationer i verden er steget med 7,1 pct. Mærsks B-aktie faldt dog trods dette med 0,9 pct. til 13.075 kr. Torsdag steg aktien 2,5 pct., efter World Container Index´ ugentlige rateopgørelse viste den anden uge i træk med fremgang efter fald de foregående 17 uger.
FLSMIDTH HÆVET TIL "KØB" AF SEB
Uden for C25 blev FLSmidth løftet til "køb" fra "hold" hos SEB, der samtidig har sendt sit kursmål for aktien kraftigt i vejret til 580 kr. fra tidligere 420 kr. Det fremgik sent torsdag af data fra Bloomberg News. Også Nykredit har kigget nærmere på FLS-aktien og har sænket anbefalingen til "hold", men løftet kursmålet til 525 kr. fra 460 kr.
Aktien steg torsdag med 4,6 pct. og fredag fortsatte aktien frem med 0,6 pct. til 508 kr., efter et regnskab fra den finske mineudstyrsproducent Metso kom bedre ud end ventet.
HUSCOMPAGNIET NEDJUSTERER
Huscompagniet nedjusterede forventningerne til 2025 og venter nu et driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 60-80 mio. kr. og et resultat af primær drift (EBIT) på 15-35 mio. kr.
Det skyldes "utilfredsstillende resultater i udvalgte dobbelthusprojekter", lyder det i en børsmeddelelse fra Huscompagniet.
Før lød det forventede driftsresultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på 110-130 mio. kr. og resultatet af primær drift (EBIT) på 70-90 mio. kr.
Aktien satte sig 5,7 pct. til 43,20 kr. Aktien er i år faldet knap 30 pct.
.\\˙ MarketWire
Claus Mikkelsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her