06. okt. 2023 kl. 17:11
555 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens aktier: Pandora og Novo sikrede optur trods mav...

Pandora og Novo sikrede optur

Stærke jobtal fra USA forstyrrede fredag en ellers lovende udvikling på det danske aktiemarked, men formåede langt fra at slå det danske aktiemarked omkuld.

Godt nok faldt de mest rentefølsomme selskaber, men en funklende Pandora og fremdrift til Novo Nordisk sørgede for at sende markedet på vinderkurs.

Beskæftigelsen uden for det amerikanske landbrug steg næsten dobbelt så meget som ventet i september og signalerede, at der muligvis skal yderligere renteforhøjelser til i USA for at få dæmpet den økonomiske aktivitet, så inflationen kommer under kontrol.

- Jobrapporten var simpelthen for stærk. Økonomien vil ikke rigtigt køle af, og renterne kører op og aktierne ned, konstaterer Martin Munk, senioraktierådgiver i Jyske Bank.

Herhjemme sluttede C25-indekset dog 0,8 pct. højere i 1676,85, efter at have ligget i et plus på 1,1 pct. omkring middagstid. Over ugen faldt indekset 1,4 pct.

Novo Nordisk bidrog til plusset med en gevinst på 1,5 pct. til 645,30 kr.

Helt i toppen af C25 lyste Pandora igen op efter en stigning på yderligere 3,5 pct. til 819,40 kr., oven i de 12 pct. aktien steg torsdag i forbindelse med en kapitalmarkedsdag i London.

Her præsenterede ledelsen nye finansielle mål for perioden frem mod 2026, der ventes at byde på en gennemsnitlig årlig organisk vækst på 7-9 pct. og en EBIT. mar 2023gin på 26-27 pct.

- Det er fortjent. Det er nogle meget ambitiøse, men også realistiske målsætninger, som gør, at aktien skal op. Det var ret overbevisende, og det virker som om, at ledelsen har fingeren på pulsen og evner at eksekvere på strategien, siger Lars Hytting, aktiechef i Artha Kapitalforvaltning.







Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her