01. sep. 2023 kl. 17:05
444 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens aktier: Vestas til tops efter amerikansk kæmpeo...

Vestas endte fredag i toppen af det danske eliteindeks, efter at den danske vindmølleproducent torsdag aften kunne melde om en amerikansk kæmpeordre.

I toppen var der også comeback til Mærsk, der torsdag faldt efter nedslående konkurrentnyt, men fredag blev støttet af stigende fragtrater.

Blandt sidepapirerne steg SAS til vejrs, efter at det pressede luftfartsselskab kunne melde om første kvartalsoverskud efter 14 røde kvartaler i træk.

Der var generelt god stemning på aktiemarkederne, der blev hjulpet på vej af en amerikansk arbejdsmarkedsrapport, som vidnede om en kærkommen afkøling af økonomien.

Det samlede C25-indeks endte med en stigning på 1 pct. i 1753,64. Det blev dog til et samlet fald over ugen på 0,6 pct.

VESTAS MED KÆMPEAFTALE

Vindmølleproducenten Vestas er tæt på at kunne kalde sig for leverandør af møller til et gigantisk landmølleprojekt i USA. Selskabet har nemlig skrevet under på en betinget aftale, der er større end Vestas´ nuværende grænse for oplysning om projekter på 1 gigawatt (GW).

- Det er en kæmpeordre. Den kommer i kølvandet af flere andre, og USA begynder at røre lidt på sig. Det trækker aktien med op, siger Lars Hytting, der er chef for aktiehandel hos Artha Kapitalforvaltning.

Derudover kunne Vestas i løbet af fredagen også notere to tyske ordre.

Vestas-aktien steg 4,3 pct. til 165,74 kr.

Mærsk-aktierne var også med i toppen efter et slag torsdag. Spotpriserne på containerfragt fra Shanghai er igen i fremgang. Indekset steg i denne uge med 2,0 pct. til 1033,67 efter to uger med fald til det laveste niveau i fem uger.

B-aktien steg 1,7 pct. til 12.715 kr.

Også Rockwool blandede sig i toppen med et plus på 1,4 pct. til 1783 kr. Selskabet fik løftet sit kursmål til 1600 kr. fra 1530 kr. hos Danske Bank, efter at en opjustering af forventningerne onsdag aften har medført et løft af EBIT-estimaterne med 1-7 pct. for de næste tre år.

SAS MED OVERSKUD

Blandt sidepapirerne var SAS på himmelfart med et plus på 9,5 pct. 0,25 til kr. efter et regnskab, der for første gang i tre og et halvt år bød på overskud i et kvartal. Samlet har de foregående 14 kvartaler givet en rød bundlinje.

Overskuddet før skat landet på 457 mio. svenske kr. - men for de første ni måneder af regnskabsåret er der et underskud på 3406 mio. svenske kr. Derfor regner SAS da også med et samlet underskud på omkring 4-5 mia. svenske kr., når det skæve regnskabsår er ovre.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her