14. jul. 2023 kl. 17:01
409 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Helt stille rente på dag tre efte...

Helt stille renter prægede obligationsmarkedet fredag, som var dag tre, efter at nøgletal onsdag viste en opbremsning i de amerikanske forbrugerprisstigninger for 12. måned i træk.

- Det bringer os i en tro på, at den amerikanske centralbank kan nærme sig en afslutning på rentestigningerne. Men det ligger stadigvæk i markedet, at vi kan få en stigning på en kvart procent senere på måneden, siger senioraktierådgiver i Jyske Bank Martin Munk.

- Og så er det måske slut, og det kunne være et godt signal. Og det er vist det, der er priset ind i rentemarkedet, mener han.

Fredag lå renten på den tiårige toneangivende danske statsobligation ved børslukketid igen i 2,76 pct. som var uændret i forhold til åbningsrenten fredag morgen og 1 basispoint lavere end slutrenten torsdag. Da det gik "vildest" til, var renten nede i 2,75 pct. ved middagstid.

Ud på eftermiddagen kom overraskende høje amerikanske forbrugertillidstal fra University of Michigan. Det er en landsdækkende undersøgelse, der kommer forud for den officielle forbrugertillidsrapport. Og den landede i den foreløbig opgørelse for juli i 72,6, mens det ifølge Bloomberg News var ventet, at indekset ville stige til 65,5 fra 64,4 i juni.

Både i forhold til fremtiden og til den aktuelle situation var forbrugertilliden pænt højere end ventet.

.\\˙ MarketWire



Henning Nielsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her