09. feb. 2024 kl. 17:05
276 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Rentedyk efter inflationsdata gik...

Det var ikke det store spræl i renterne på det danske obligationsmarkedet fredag frem til tidligt på eftermiddagen, men efter offentliggørelsen af reviderede inflationstal fra de amerikanske myndigheder kom der yoyo-bevægelser i renterne.

Først faldt de amerikanske renter efter rapporten, hvor kerneinflationen i tredje kvartal blev fastholdt på 3,3 pct. i årlige tal, men senere på eftermiddagen gik rentefaldet i sig selv igen - og mere til.

De danske renter fulgte samme bevægelse, da rapporten første sendte renten på den tiårige danske statsobligation ned i 2,45 pct. - før den siden rettede sig og endte fredagen 2 basispoint højere i 2,50 pct.

Sidste år gav revisionen af inflationsdataene fra anledning til endnu større bevægelser, da tallet for fjerde kvartal blev revideret ret kraftigt i vejret.

Derfor var der også lettelse at spore, da kerneinflationen denne gang blev fastholdt på 3,3 pct. i årlige tal.

Tallet specifikt for december blev faktisk revideret ned til en månedstigningstakt på 0,2 pct. fra tidligere opgjorte 0,3 pct. Til gengæld blev månedsstigningen for kerneforbrugerpriserne i oktober reguleret op til 0,1 pct. fra uændrede priser, og for november blev tallet justeret op til 0,2 pct. fra 0,1 pct.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her