05. jul. 2024 kl. 17:03
245 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Rentefald efter tegn på opblødnin...

Tegn på en opblødning på det amerikanske arbejdsmarked bidrog fredag til let faldende renter på obligationsmarkedet.

Herhjemme endte renten på den tiårige danske statsobligation 5 basispoint lavere i 2,52 pct. efter en jobrapport fra USA, som viste en lidt større stigning i beskæftigelsen end ventet på 206.000 i juni.

Til gengæld blev de to forrige måneders tal revideret 111.000 personer ned.

- Dagens tal vidner om et arbejdsmarked, som er blødt lidt op. Det passer meget godt med det brede billede, jeg ser af arbejdsmarkedet lige nu - nemlig en moderat afkøling, skriver chefanalytiker Bjørn Tangaa Sillemann fra Danske Bank.



Trods tegn på afkøling på jobmarkedet og et lavere lønpres vurderer han, at der endnu er et stykke vej i mål, før det er kølet nok af til, at den amerikanske centralbank er klar til for alvor at løfte foden fra bremsen.

- Vi forventer selv, der bliver plads til to rentenedsættelser fra den amerikanske centralbank i år, hvor den første kommer til september, skriver Bjørn Tangaa Sillemann.

Den tiårige amerikanske rente faldt efter rapporten til 4,29 pct. fra 4,32 pct. umiddelbart før. Alt i alt en afdæmpet reaktion på det, der var ugens vigtigste nøgletal.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her