03. nov. 2023 kl. 17:01
562 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fredagens obligationer: Rentefald for syvende børsdag i t...

En afkøling af det glohede arbejdsmarked i USA styrkede fredag forventningerne om, at den amerikanske centralbank kan være færdig med at stramme pengepolitikken i denne omgang.

Det gav rentefald på obligationsmarkedet i USA, hvilket også havde afsmitning til Europa og det danske obligationsmarked. Dermed faldt renterne på det danske marked for syvende dag i træk.

Renten på den tiårige danske statsobligation faldt fredag med 8 basispoint til 2,92 pct., og i løbet af de sidste syv handelsdages uafbrudte fald er den dykket fra 3,16 pct.

Jobrapporten fra USA viste en lavere jobskabelse end ventet, en lavere stigningstakt i lønningerne og en stigning i arbejdsløsheden til 3,9 pct. fra 3,8 pct. måneden før.

- Renterne fik yderligere et nøk ned i dag. Investorerne reagerede positivt på den svage arbejdsmarkedsrapport, som mindskede risikoen for, at der kan komme flere renteforhøjelser, skriver chefstrateg Frank Øland fra Danske Bank i en kommentar.

Fredagen bød også på europæiske arbejdsløshedstal. I eurozonen steg arbejdsløsheden i september til 6,5 pct. fra 6,4 pct. måneden før. Ifølge Bloomberg News havde økonomerne ventet et uændret niveau.

.\\˙ MarketWire



Flemming Thestrup Andersen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her