Det danske obligationsmarked bød fredag på stigende renter, efter at kommentarer fra den amerikanske centralbankchef, Jerome Powell, og en sløj auktion af statspapirer torsdag sendte den amerikanske rente gevaldigt i vejret.
Det smittede af på det danske marked, og på trods af et dyk i eftermiddagstimerne endte det med et samlet plus for dagen.
Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation endte i 2,95 pct., som var 4 basispoint mere end torsdag klokken 17. Sidste fredag var renten 2,92 pct.
Rentestigningerne i USA kom på baggrund af en tale fra centralbankchef Jerome Powell, hvor han pointerede, at den amerikanske centralbank ikke vil tøve med at stramme politikken yderligere, hvis det er nødvendigt.
Yderligere pres kom der fra en auktion af 30-årige amerikanske statsobligationer, hvor efterspørgslen var usædvanligt lav.
Fredagens største nøgletal var forbrugertillidsindikatoren fra University of Michigan, der faldt overraskende meget i den foreløbige opgørelse for november, da det blev aflæst til 60,4 mod 63,8 måneden før.
Det er fjerde måned i træk, at indekset falder.
Økonomerne havde ventet et meget mindre fald til 63,7 ifølge estimater indsamlet af Bloomberg News. De 50 analytikere havde estimater i intervallet fra 61,5 til 68,0.
I morgentimerne landede tal for den økonomiske vækst i Storbritannien, der viste sig helt flad i tredje kvartal. Det var dog bedre end ventet af analytikerne, der havde forudset en tilbagegang på 0,1 pct. sammenlignet med andet kvartal.
Fra den hjemlige front viste tal for forbrugerpriserne, at den danske inflation i oktober ramte den laveste årsstigning siden maj 2020. De danske forbrugerpriser steg i oktober med 0,1 pct. på årsbasis, viser tal fra Danmarks Statistik. Dermed er inflationen aftaget, da årsstigningstakten for forbrugerpriserne for et år siden var på 0,9 pct.
Modsat er det gået i Norge, hvor inflationen i oktober har vist sig højere end ventet. Den underliggende inflation steg med 4 pct. på årsbasis mod ventet 3,5 pct. Måneden forinden lød årsstigningen på 3,3 pct.
.\\˙ MarketWire
Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her