De danske statsrenter fortsatte fredag frem og sluttede dermed også med en samlet stigning for ugen.
For den toneangivende tiårige rente endte handelsdagen med et plus på 6 basispoint til 2,62 pct. efter et plus på 3 basispoint torsdag.
For hele ugen blev det til et renteplus på 7 basispoint, efter at den sidste fredag sluttede i 2,55 pct.
Fra starten af handelsdagen fik pæn stemning omkring aktierne investorerne til at lægge deres æg i aktiekurven, hvilket gav faldende obligationskurser og stigende renter, og ud på eftermiddagen blev rentestigningerne understøttet af flere nøgletal fra USA.
Samtidig var handlernes fokus også rettet mod aftenens møde mellem USA´s præsident, Donald Trump, og Ruslands ditto, Vladimir Putin, i Alaska.
Nøgletalsmæssigt lå den klart tungeste vægt på eftermiddagen, hvor der blev præsenteret tal for detailsalget i juli fra USA, en opdatering af Empire Manufacturing-indekset for august og forbrugertillidsindekset fra University of Michigan for samme måned.
Derudover var der også tal for importpriserne og industriproduktionen i USA i juli at forholde sig til.
Tungest vejede formentlig tallene for detailsalget, hvor udfaldet blev både gynger og karruseller med en lidt lavere end ventet opgørelse for juli, men til gengæld en oprevidering af tallet for juni.
Senere viste inflationskomponenten i forbrugertillidsindekset fra University of Michigan også forventninger om højere inflation på både kort og lang sigt end ventet, og selv om det ikke rokkede synderligt ved markedets tro på en rentenedsættelse i USA i september, skubbede det lidt ekstra til markedsrenterne.
Handlen med rentefutures peger ifølge data fra Bloomberg News fredag på en sandsynlighed på godt 90 pct. for en rentenedsættelse på 25 basispoint.
Tidligere på ugen var sandsynligheden dog kortvarigt helt oppe over 100 pct.
.\\˙ MarketWire
Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her