26. aug. 2025 kl. 17:42
55 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Fyret Fed-direktør vil gå rettens vej mod Trump

Den fyrede Federal Reserve-direktør, Lisa Cook, vil gå rettens vej mod præsident Donald Trump.

- Hans forsøg på at fyre hende - udelukkende baseret på et henvisningsbrev - mangler enhver form for faktuelt eller juridisk grundlag, udtaler Lisa Cooks advokat Abbe David Lowell ifølge Bloomberg News.

Donald Trump har længe ønsket, at Lisa Cook skulle forlade den amerikanske centralbank, hvor hun i øjeblikket sidder i bankens pengepolitiske råd. Mandag aften meddelte den amerikanske præsident på sit sociale medie Truth Social, at han ville have hende fyret på baggrund af, at hun angiveligt har afgivet falske oplysninger på en eller flere realkreditlåneaftaler ved at oplyse to forskellige boliger som sin primære bolig.

Lisa Cook afviser dog, at Trump har autoritet til at fyre hende og siger, at hun agter at fortsætte med at udføre sit job.



.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her