23. apr. 2024 kl. 13:47
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GE Aerospace hjulpet af øget salg af motorer til kommerci...

General Electric har løftet forventningerne til sin luftfartsforretning, idet den er hjulpet af øgede indtægter fra salg af motorer og service til kommercielle fly.

Det viser regnskabet for første kvartal, der er det første, siden General Electric den 2. april skilte energiforretningen GE Vernova fra.

I første kvartal fik de tilbageværende aktiviteter i GE Aerospace en vækst i salget på 15 pct. til 8,1 mia. dollar, mens driftsindtjeningen steg 24 pct. til 1,5 mia. dollar.

For hele 2024 opjusterer GE Aerospace forventningerne til driftsindtjeningen til 6,2-6,6 mia. dollar fra tidligere ventet 6,0-6,5 mia. dollar.

Oprettelsen af et selvstændigt GE Aerospace fulgte opløsningen af det store ingeniørfirma.



GE er verdens største producent af jetmotorer, der driver fly såsom Airbus´ A320neo samt Boeings 737 Max og 787 Dreamliner.

Selskabet kan også prale af en stor og profitabel servicevirksomhed, der nyder godt af en stærk efterspørgsel efter flyrejser.

I tirsdagens amerikanske formarked bliver der taget godt imod regnskabet, da investorerne sender aktien 5 pct. højere til 157,70 dollar.



.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her