11. maj 2026 kl. 05:28
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Genmab/Jefferies: Overdreven reaktion på regnskab - gentager "køb"

Genmab/Jefferies: Overdreven reaktion på regnskab - gentager "køb"

Genmab-aktien oplevede noget af en rutsjetur fredag efter biotekselskabets regnskab for første kvartal og kommentarer om udviklingen i forskningspipelinen.

På et tidspunkt fredag var aktien faldet 12,1 pct. til 1546 kr., men den rettede sig dog til 1641,50 kr. svarende til et fald fra torsdag på 6,7 pct.

Aktiesvækkelsen virker dog overgjort, vurderer finanshuset Jefferies, der fastholder en købsanbefaling af aktien med et kursmål på 2650 kr.

- Investorernes frustration over ledelsens kommunikation om forskning og udvikling kan være berettiget, men vi mener ikke, at omfanget af den svage (kurs)udvikling efter første kvartal er det, skriver Jefferies.

Det var manglen på klarhed om udvidelse af et studie med kræftmidlet petosemtamab til 700 patienter fra 500 i første behandlingslinje, der ifølge Jefferies skabte frustration blandt investorerne:

- Det er svært at bortforklare debatten om konsekvenserne af udvidelsen af peto-undersøgelsen i første behandlingslinje uden yderligere begrundelse fra ledelsen; derfor afventer vi en kommentar fra selskabet, der kan sætte resultaterne i den rette sammenhæng.

- Mens en udvælgelse af HPV-negative patienter sandsynligvis vil være til gavn for analysen af den samlede overlevelse, er vi opmærksomme på, at tidsrammerne for offentliggørelsen af resultaterne mellem Genmab og konkurrenterne dermed kan blive kortere, skriver Jefferies om det pågældende studie.

Jefferies vurderer samlet set, at Genmabs værdiansættelse og udsigterne til positive katalysatorer fortsat attraktive, og derfor gentager børshuset anbefalingen "køb".

.\\˙ MarketWire

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

3,6
Baseret på 295 anmeldelser

Måske vil dette også interessere dig