Genmabs amerikanske partner Johnson & Johnson melder om positive resultater i forbindelse med en opfølgning på et fase 1b/2 studie med lægemiddelkandidaten Rybrevant til behandling af en særlig form for tarmkræft.
Det fremgår af en meddelelse fra Johnson & Johnson lørdag, hvor resultaterne er lagt frem på en kræftkonference i USA.
Ifølge det amerikanske medicinalselskab viser resultaterne, at Rybrevant givet i kombination med kemoterapi giver lange og holdbare responser hos patienterne.
- At se patienter opretholde respons i længere perioder, nogle i over to år, er et stærkt tegn på fremskridt i en sygdom, hvor det har været svært at opnå vedvarende effekt, og det vidner om denne behandlingsmetodes potentiale, siger Filippo Pietrantonio, leder af Gastrointestinal Oncology Unit, IRCCS Foundation, National Cancer Institute i Milano i Italien ifølge meddelelsen.
Der er tale om et studie i mennesker med fremskreden tarmkræft og RAS/BRAF-mutationer, som giver en dårligere prognose.
Rybrevant er i forvejen godkendt til behandling af ikke-småcellet lungekræft. Genmab modtager royalties eller procenter af Johnson & Johnsons salg i størrelsesordenen 8-10 pct.
.\\˙ MarketWire