22. jan. 2024 kl. 06:34
59 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Genmab/Citi: Anbefaling sænkes til sælg - kursmål skæres ...

Genmab har fået sænket anbefalingen til "sælg" fra "neutral" hos amerikanske Citi, der i samme ombæring har skåret kursmålet til 1765 kr. fra 2800 kr.

Det fremgår af Bloomberg News.

Kursmålet er således sænket 37 pct. og afspejler et negativt potentiale for aktien på 11,1 pct. sammenlignet med lukkekursen fredag i 1984,50 kr. efter en stigning på 1,8 pct.

Det er endvidere det laveste kursmål blandt de børshuse, som indberetter til Bloomberg News.

Der er dog fortsat et overtal af børshuse, der ser positivt på aktien i Genmab. Her er registreret 15 positive anbefalinger, syv neutrale og fem negative.

Det gennemsnitlige kursmål blandt de 27 børshuse er 2580,90 kr., hvilket udgør et potentiale på 30 pct. i forhold til lukkekursen fredag.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her