15. feb. 2024 kl. 06:34
60 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Genmab/Jefferies: Kursmål sænkes til 2150 kr. fra 2400 kr.

Genmab har fået skåret kursmålet til 2150 kr. fra 2400 kr. hos Jefferies.

Anbefalingen er uændret "hold".

Det fremgår af en analyse fra den amerikanske investeringsbank.

Aktien i Genmab steg onsdag 1,2 pct. til 1877,50 kr., hvorefter selskabet efter lukning af børsen fremlagde regnskab.

Det viste et 2023, der endte stort set som ventet, hvilket også hænger sammen med, at salgstal for guldægget Darzalex allerede var kendt.

Genmab havde desuden et uventet aktietilbagekøbsprogram med til investorerne, mens bekymringer om stærkt forhøjede omkostninger i 2024 blev manet til jorden.

Selskabet går efter et tilbagekøb på 3,5 mia. kr., som nu skal godkendes på den kommende ordinære generalforsamling. Og det skal ses som et tegn på tillid til fremtidens udvikling af Genmab, lød det efterfølgende fra selskabets topchef, Jan van de Winkel.

- Beslutningen om at gå efter tilbagekøbsprogrammet nu er et tegn på tillid til vores kapacitet for at øge afkastet til aktionærerne fremover, siger han på en telekonference efter onsdagens årsregnskab.

.\\˙ MarketWire



Trine Vestergaard +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her