14. jan. 2025 kl. 13:08
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Glansen går af amerikansk smykkekæde - salget i fjerde kv...

Den amerikanske smykkekæde Signet kom værre ud af det sidste kvartal i 2024 med black friday og julehandlen end ventet.

Derfor nedjusterer kæden nu forventningerne til kvartalet.

Det var mindre populært at give modesmykker i julegaver, og Signet skriver i forbindelse med nedjusteringen, at kunderne søgte mod billigere alternativer.

Signet Jewelers har omkring 2700 butikker med smykker fra Kay Jewelers, Zales, Jared, Banter by Piercing Pagoda, Diamonds Direct, Blue Nile, JamesAllen.com, Rocksbox, Peoples Jewellers, H.Samuel og Ernest Jones.

Signet ser nu et samlet salg på 2,32-2,34 mia. dollar mod et tidligere bud på 2,38-2,46 mia. dollar. Her havde analytikerne, der følger Signet, ventet 2,41 mia. dollar.

Og som perler på en snor skrues der også ned for det sammenlignelige salg og den justerede driftsindtjening.

Det sammenlignelige salg ventes nu at lande på minus 2,5 til minus 2 pct. mod før en fald udvikling. Og den justerede driftsindtjening ses mellem 337-348 mio. dollar mod før 397-427 mio dollar mod ventet 408 mio. dollar.

Nedjusteringen piller glansen af aktiekursen i det amerikanske formarked, hvor aktien falder 19 pct. til 60 dollar.

.\\˙ MarketWire



Charlotte Mackeprang +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her