17. aug. 2023 kl. 09:29
32 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN Audio/CEO: Venter desværre ingen hurtig bedring i mark...

GN´s headset-selskab, GN Audio, er fortsat hårdt presset af svært udfordrede markeder inden for både forbrugerelektronik og headsets, video og andet mødeudstyr til professionelle virksomheder.

Derfor var den organiske vækst i andet kvartal markant mere negativ end ventet i markedet og hos GN selv, og det har ført til en nedjustering af forventningerne til hele året.

- Udfordringerne startede i USA, og på positivsiden ser vi en vis grad af stabilisering der nu, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN Audio, til MarketWire.

- Det bliver gradvist forbedret mod andet halvår, og forhåbentlig kan markederne hele og være mere sunde for os næste år. Men vi venter desværre ingen hurtig oprejsning i tredje eller fjerde kvartal, fortsætter han.

For hele året venter GN Audio nu en organisk vækst på minus 10 pct. til minus 4 pct. Tidligere var forventningen minus 10 pct. til plus 5 pct.

Prognosen for den justerede EBITA. mar 2023gin er desuden sænket til 10-12 pct. fra tidligere 10-15 pct.

- Grunden til den brede prognose fra årets start var netop den store usikkerhed om markederne. Og genrejsningen tager længere tid end vores upside-scenarier, siger Peter Karlstromer.

- Men vi kommer gradvist fremad, og vi er stadig meget optimistiske i forhold til fremtiden for selskabet, fortsætter topchefen.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her