08. feb. 2024 kl. 08:44
87 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN er kommet længere end håbet med kapitalplan: Ikke læng...

GN har gennem 2023 kæmpet med at få nedbragt sin rentebærende gæld, og det er i vid udstrækning lykkes bedre, end ledelsen selv havde turdet håbe på.

Det skyldes blandt andet en bedre udvikling i pengestrømmene end tidligere antaget, og i løbet af 2023 blev den rentebærende gæld reduceret med lige knap 4 mia. kr. til 10,6 mia. kr. fra 14,6 mia. kr.

- Det betyder, at vi er gået ind i 2024 med et rigtig godt momentum, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire.

Og den kraftigt reducerede gæld - samtidig med at driftsresultatet igen stiger - betyder også, at nogle af de frasalg, der oprindeligt var en del af GN´s omfattende kapitalplan, ikke længere er tvingende nødvendige.

- Der er ingen tvivl om, at vi med kapitalplanen i maj sidste år havde fire gode søjler. Men vi har leveret stærkt på dem alle sammen, så vi er foran udviklingen i vores egne hoveder. Vi har meget stærkere pengestrømme, end vi havde troet. Så nogle af de aktiver, vi skulle sælge, kan vi nu i stedet frit vælge, om vi er de rigtige ejere af, eller om vi skal sælge, siger Søren Jelert, der er finansdirektør hos GN, til MarketWire.

- Vi har så at sige det hele i vores egne hænder og er ikke tvunget til at sælge, uddyber han.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her