21. aug. 2025 kl. 08:39
98 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN/CEO: Stolt over fortsat meget stærk vækst over markede...

GN´s høreapparataktiviteter kunne igen levere solid vækst over markedsvæksten i andet kvartal, hvor der dermed endnu en gang blev vundet markedsandele.

Det har været tilfældet i efterhånden en del kvartaler i træk nu, og i andet kvartal skete det på trods af nedslående meldinger fra både den italienske forhandlerkæde Amplifon og den danske rival Demant, der begge måtte nedjustere forventningerne efter kvartalet.

Det er ikke tilfældet for GN´s Hearing, der også kunne mærke den generelle nedgang på det europæiske marked og et amerikansk marked, som trods bedring ikke er helt oppe i gear endnu.

Men alligevel blev slutfacit en organisk vækst på 8 pct., mens det overordnede marked af GN såvel som en række andre aktører vurderes til at vokse langsommere end det historiske gennemsnit på 4-6 pct.

- Vi har haft en lang periode med vækst over markedet på baggrund af stærke lanceringer. Det er handler om Resound Vivia og en stærk eksekvering af vores hold i selskabet, siger Peter Karlstromer, der er administrerende direktør hos GN, til MarketWire efter torsdagens regnskab for andet kvartal.

- Vi er meget stolte af Hearing med en organisk vækst på 8 pct. i et marked, der vokser lidt under de normale gennemsnitlige rater, fortsætter topchefen.

Det er ellers ikke, fordi GN anskuer markedet meget anderledes end konkurrenterne.

Det danske selskab har også oplevet en nedgang i Europa i andet kvartal og en bedring i USA, som dog fortsat ikke er helt oppe på niveau med det normale igen.

- Jeg tror ikke, at vi har et andet syn på markedet. USA er bedret fra første kvartal, men er ikke tilbage på det, vi ville kalde normalt. I Europa er det formentlig en forskellig historie fra marked til marked. Men vi kan bekræfte, at det har været under, hvad vi normalt ser, siger Peter Karlstromer.

KUN LIDT EKSTRA PRES FRA SONOVAS COMEBACK I COSTCO

Ligesom tilfældet var det hos Demant, bemærker GN desuden også, at der er kommet lidt pres på en "stor amerikansk detailkæde" i kvartalet på grund af en ekstra leverandør.

Det handler ifølge MarketWires oplysninger om supermarkedskæden Costco, hvor schweiziske Sonova efter et par års fravær er tilbage med produkter fra andet kvartal.

Men for GN har det ikke gjort så ondt på det samlede billede, fordi størstedelen af væksten i andet kvartal faktisk er hentet uden for USA.

- Normalt, når man går til fire fra tre, giver det lidt pres, men overordnet klarede vi os rigtig godt i USA. Det var stærkere end i første kvartal. Og det meste af væksten kom fra markeder uden for USA. Det skyldes også, at vi nu har Lanceret Resound Vivia på alle nøglemarkeder, siger Peter Karlstromer.

Resound Vivia er GN´s seneste topprodukt inden for høreapparater, der blev lanceret i starten af året.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her