27. mar. 2025 kl. 09:40
136 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

GN/Dansk Bank: Kursmål sænkes til 200 kr. fra 210 kr. - NY

GN bliver nødt til at få gjort noget ved sin Gaming-forretning, hvis ikke Donald Trumps toldsatser skal spise størstedelen af profitten.

Det vurderer Danske Bank i en analyse, hvor kursmålet for GN sænkes til 200 kr. fra 210 kr.

- Der skal ske noget i Gaming. Importafgifter påvirker virksomheder negativt, men det er særligt slemt for Gaming, skriver bankens analytiker.

Ifølge Danske Banks beregninger vil amerikanske toldsatser skære 177 mio. kr. af Gaming´s indtjening før eventuelle afbødende tiltag.

- Det er bekymrende, da divisionens overskud - før udgifter til forskning og udviklings samt administration - kun var 188 mio. kr. i 2024. GN kan forbedre Gaming. mar 2025ginen, men der er brug for hurtig handling, da divisionen sænker GN´s kortsigtede værdi, lyder det videre i analysen.

Alternativt, vurderer banken, skal GN overveje, om Gaming passer ind i forretningen på lang sigt.

Danske Bank ser dog overordnet GN-aktien som værende attraktivt prissat og fastholder derfor anbefalingen "køb".

GN-aktien falder 1,2 pct. til 115,10 kr. torsdag morgen.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her