10. feb. 2025 kl. 09:32
59 visninger

GN/Danske Bank: Skærer kursmålet til 210 kr. fra 230 kr.

GN har fået sænket kursmålet til 210 kr. fra 230 kr. hos Danske Bank, som dog holder fast i sin købsanbefaling.

Det fremgår af et analysenotat fra banken.

- Med de nye udsigter for 2025 tror vi, at tingene har stabiliseret sig for GN, selvom væksten på enterprisemarkedet fortsat er meget svær at forudsige. Fremgangen i marginerne er langsommere end forventet, men vi mener, at GN har styr på tingene nu og i vid udstrækning har kontrol over sin egen skæbne, lyder det fra analytikerne Carsten Lønborg Madsen og Tobias Berg Nissen i notatet.

På trods af det lavere kursmål ser Danske Bank da også fortsat et potentielt afkast på 46,3 pct. over de kommende 12 måneder med udgangspunkt i morgenhandlen mandag, hvor GN-aktien falder 0,4 pct. til 143,50 kr.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her