10. jul. 2024 kl. 13:10
70 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Goldman Sachs anbefaler Novo over europæiske aktier som e...

Den amerikanske investeringsbank Goldman Sachs anbefaler investorer at sælge ud af europæiske aktier med en overvægt af indtjeningen fra Kina. I stedet fremhæves selskaber med stor forretning i USA.

Blandt topscorerne på Goldman Sachs´ liste over anbefalede aktier er danske Novo Nordisk.

Det skriver Bloomberg News.

En haltende vækst og stigende handelsspændinger i Kina er årsagen til, at Goldman Sachs anbefaler at skifte ud i porteføljen. Det er særligt europæiske luksusaktier samt selskaber inden for bilindustrien, råvarer og halvledere, som den amerikanske investeringsbank anbefaler at sælge.

- Selv om et stort antal nedjusteringer allerede er fundet sted i år i vores kurv af luksusaktier, er vi bekymret for, om der kunne være mere på vej, skriver Goldman Sachs´ strateger anført af Lilia Peytavin i et notat ifølge Bloomberg News.

Blandt aktierne på Goldman Sachs´ sorte liste er luksuskonglomeratet LVMH og kosmetikgiganten L´Oreal, der har henholdsvis 17 og 21 pct. af omsætningen i Kina. Også den tyske bilproducent Mercedes Benz fremgår på listen, da 36 pct. af selskabets omsætning kommer fra Kina.

Til gengæld spås der guldrandede dage i USA, da en anslået valgsejr til Donald Trump ventes at styrke den amerikanske dollar og derfor også de aktier, som Goldman Sachs anbefaler, eftersom "en stærk dollar alt andet lige er godt for europæiske aktier med amerikansk eksponering".

Det er særligt aktier inden for sundhed og medier, som Goldman Sachs anbefaler. Heriblandt er den danske medicinalgigant Novo Nordisk, hvis salg i USA udgør 59 pct. af den samlede omsætning. Også britiske Pearson og BAE Systems anbefales.

Aktierne vurderes "sandsynligvis at ville klare sig godt i tilfældet af en straftoldeskalation, da et flertal af selskaberne har direkte drift i USA", argumenterer Goldman Sachs´ strateger.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

23. aug. 2024 kl. 06:00

Tilmelding til investormøder 2024

Tilmelding til investormøder 2024
07. okt. 2024 kl. 08:00

DSV: På vej mod nye højder

DSV: På vej mod nye højder
12. aug. 2024 kl. 11:15

Ny trend i Sydinvest Megatrends

Ny trend i Sydinvest Megatrends
25. sep. 2024 kl. 12:00

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst

3 kvalitetsaktier med afkast og vækst
07. aug. 2024 kl. 12:00

Update på Sydinvest Formue-fonde

Update på Sydinvest Formue-fonde
23. aug. 2024 kl. 06:00

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Stig Rossen: Kunsten at være til stede

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her