21. aug. 2025 kl. 08:16
81 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Gubra Q2: Leverer milliardstort overskud drevet af partne...

Gubra har leveret et rekordstort resultat for andet kvartal, hvor biotekselskabet har været hjulpet af den milliardstore betaling for licensaftalen for vægttabskandidaten Gubamy med amerikanske Abbvie.

Det fremgår af Gubras regnskab for andet kvartal af 2025 torsdag morgen, efter at selskabet onsdag eftermiddag nedjusterede forventningerne for sit andet ben, kontraktforskningsforretningen, CRO.

Inden for udvikling og partnerskaber (D&P) er omsætningen steget voldsomt til 2379,7 mio. kr. i andet kvartal kr. fra 6,6 mio. kr. i samme kvartal året forinden, mens driftsindtjeningen i divisionen er løftet til 2322,5 mio. kr. fra et minus på 28,2 mio. kr.

Den voldsomme fremgang er trukket af den 2,2 mia. kr. store aftale med Abbvie.

Inden for kontraktforskningsforretningen, CRO, steg omsætningen i andet kvartal med 12 pct. til 54,9 mio. kr., hvor det meste af væksten blev drevet af fedmeområdet. Her blev den justerede driftsindtjening på 13,6 mio. kr. sammenlignet med 10 mio. kr. i andet kvartal sidste år.

Gubra nedjusterede onsdag eftermiddag sine forventninger for omsætningen i CRO-forretningen i 2025 til samme niveau som 2024 fra tidligere ventet omsætningsvækst på 10-20 pct.

Forventningerne til EBIT. mar 2025ginen for hele 2025 for CRO-forretningen blev samtidig nedjusteret til omkring 20 pct. fra tidligere ventet 25-31 pct.

Nedjusteringen for CRO forklares med et fald i omsætningen fra USA drevet af makroøkonomisk usikkerhed, der omfatter et vanskeligt finansieringsmiljø for nogle af selskabets kunder.

- Dette har resulteret i længere beslutningsfrister, skrev Gubra nedjusteringsmeddelelsen onsdag efter lukketid.

Inden for udvikling og partnerskaber (D&P) ventes fortsat samlede justerede omkostninger på 230-250 mio. kr.





Tabel for Gubras regnskab for andet kvartal af 2025:

#

Mio. kr.            Q2 2025 Q2 2024 H1 2025 H1 2024 FY 2024

-----------------------------------------------------------

Omsætning            2434,6    55,6  2492,1   120,6     266

EBIT                 2268,8   -20,1  2225,2   -26,1     -50

Resultat før skat        --      --  2222,4   -20,1     -42

Resultat efter skat    1715   -16,9  1762,9   -20,1     -36

-----------------------------------------------------------

#



Gubras forventninger til 2025:

#

pct.                                   Ved Q2 2025           20. august Før Q2 2025

-----------------------------------------------------------------------------------

Organisk vækst (CRO Services) Omsætning lidt under Omsætning lidt under       10-20

                                              2024                 2024

Justeret EBIT. mar 2025gin (CRO               Omkring 20           Omkring 20       25-31

Services)

-----------------------------------------------------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire





Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her