14. apr. 2025 kl. 09:03
105 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Guldprisen har atter sat rekord: Goldman spår pris på 400...

Den amerikanske storbank Goldman Sachs og schweiziske UBS venter begge, at guldprisen vil fortsætte rekordstimen som følge af efterspørgsel fra centralbanker og som sikker havn i forbindelse med geopolitiske risici.

Det skriver Bloomberg News.

I forvejen har guldet sat rekord efter rekord i år, blandt andet som følge af den massive usikkerhed, som USA´s præsident Donald Trump har skabt med sin handelskrig mod stort set hele verden.

Senest har guldprisen natten til mandag sat rekord i 3245,75 dollar per troy ounce.

Goldman spår dog, at guldprisen vil nå 3700 dollar ved udgangen af året, og 4000 dollar i midten af 2026.

UBS er mindre aggressiv og spår en guldpris på 3500 dollar i december i år.

Guldprisen ligger ved 7-tiden mandag morgen i 3231,57 dollar mod 3230,07 dollar fredag eftermiddag.

Alene i sidste uge, da uroen som følge af Trumps toldkrig var massiv, steg guldprisen med 6,6 pct.

.\\˙ MarketWire



Jakob Dalskov +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her