30. dec. 2024 kl. 15:03
192 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Høreapparater: Håndkøbsmarked i USA bygges stadig op - Ap...

Markedet for høreapparater i håndkøb i USA - såkaldt over the counter (OTC) - er endnu ikke for alvor stukket af, men det er med til at udvide markedet, vurderer flere analytikere.

Selv om de involverede selskaber, der blandt andet tæller danske GN og fusionsselskabet WS Audiology, ikke giver detaljer om det finansielle, er vurderingen blandt analytikerne også fortsat, at OTC. mar 2024kedet endnu ikke for alvor er profitabelt.

Men det kan det givetvis blive, og ellers er det sandsynligt, at flere af de etablerede spillere igen, vil trække følehornene til sig, vurderer Janne Vincent Kjær, der er analytiker hos Jyske Bank.



- Hvis det ikke bliver profitabelt, er det nok ikke det, de kommer til at satse på fremover, siger hun til MarketWire.

- Det er stadig i sin spæde start, og det er kommet langsommere fra start, end man havde troet, at det ville. OTC udgør stadig under 2 pct. af det amerikanske marked, fortsætter hun.

Det skabte ellers store røre i markedet, da de første politiske grundsten til OTC-kanalen blev lagt for flere år siden, hvor mange af de store producenter over flere omgange led tunge fald på børsen, fordi der opstod frygt om, at en åbning for håndkøb ville tiltrække konkurrence fra mere etablerede brands inden for forbrugerelektronik.

Men den store positive nyhed omkring OTC. mar 2024kedet over de første to år har ifølge de involverede parter været, at det ikke har kannibaliseret på det etablerede marked for høreapparater.

Heller ikke, efter at elektronikkæmpen Apple i sensommeren lancerede en softwareopdatering til sine Airpods, der giver dem høreforbedrende teknologi og kvalificerer dem til OTC-kanalen for høreapparater.

- Apple har været ude med en softwareopdatering i Airpods, der gør det muligt at bruge dem som OTC-apparater. De er kun godkendt til milde til moderate høretab, hvor penetrationen i forvejen er meget lav. Jeg ser det ikke som en decideret trussel for de etablerede producenter, siger Janne Vincent Kjær.

- Min tanke er mere, at det kan være med til at udvide markedet. Gennemsnitsalderen er typisk lidt lavere, så hvis man starter op med et OTC-høreapparat og oplever, at det rent faktisk hjælper, så kan man måske få fat i de brugere tidligere, når det kommer til de mere traditionelle høreapparater, der er godkendt til et moderate til svære høretab, fortsætter analytikeren.

.\\˙ MarketWire



Mikkel Brix Kvols +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her