17. jan. 2025 kl. 10:12
92 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Houthibevægelsen signalerer pause for angreb i Det Røde H...

Houthibevægelsen i Yemen har signaleret en pause for angreb mod fragtskibe i Det Røde Hav.

Det sker, efter at Israel og Hamas har indgået en våbenhvileaftale, skriver Bloomberg News.

Bevægelsens leder, Abdulmalik Al-Houthi, har ifølge nyhedsbureauet sagt, at houthierne vil efterleve aftalen - dog med mulighed for at genoptage angrebene.

- Vi vil fortsætte med at følge udviklingen i aftalen, siger Abdulmalik Al-Houthi i en tale ifølge Bloomberg News.

- Ethvert israelsk brud, massakre eller angreb - vi vil øjeblikkeligt være klar til at yde militær støtte til palæstinenserne, fortsætter han dog.

Våbenhvilen træder efter planen i kraft søndag. Det afhænger dog af, om det israelske sikkerhedskabinet godkender den fredag.

Selv om våbenhvilen og udtalelserne fra houthibevægelsen er et skridt i den rigtige retning, kan det forventes, at flere containerrederier vil være varsomme med at genoptage sejladsen gennem Det Røde Hav.

Angrebene i området, der fører til Suezkanalen, har i mere end et år fået rederierne til at sejle syd om Afrika i stedet. Det har betydet længere rejsetider, et større brændstofforbrug og deraf højere fragtrater.

Også for Egypten, der ejer Suezkanalen, vil det være kærkomment, hvis brugen af Suezkanalen kommer op i gear. Ifølge Bloomberg News faldt omsætningen fra kanalen sidste år med mindst 7 mia. dollar eller omkring 60 pct.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her