05. mar. 2025 kl. 06:34
49 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

H+H: Tilbage på vækstsporet i fjerde kvartal - GENT

H+H International havde i fjerde kvartal 2024 en positiv organisk vækst efter en stor tilbagegang i samme periode året før, og på den baggrund lykkedes det for porebetonkoncernen at komme neutralt ud af sidste regnskabsår.

Den organiske vækst endte i de sidste tre måneder på 6 pct., hvorfor den for hele året endte i nul, men det var en solid fremgang fra fjerde kvartal 2023, da der var en negativ organisk vækst på 26 pct. og fra hele 2023 med et minus på 25 pct.

- Efter to års effektivisering er H+H blevet en stærkere, slankere og mere modstandsdygtig virksomhed, bedre positioneret til at navigere fremtidige udfordringer og udnytte en markedsopsving. De justeringer, vi har foretaget, sikrer vedvarende rentabilitet, selv i et lavvolumen. mar 2025ked, og baner vejen for langsigtet succes, udtaler topchef Jörg Brinkmann i regnskabet.

Omsætningen voksede i fjerde kvartal på baggrund af en volumenvækst på 7 pct. samtidig med 8 pct. fra 601 til 649 mio. kr., mens toplinjen for hele året efter et plus på knap 3 pct. landede i 2747 mio. kr.

Driftsresultatet (EBIT) før særlige poster endte på den baggrund i 36 mio. kr. sammenlignet med et underskud på 15 mio. kr. i samme periode af 2023, og på den baggrund forbedredes driftsmarginen til positive 6 pct. fra minus 2 pct.

For hele 2024 blev driftsoverskuddet på 63 mio. kr. mod 57 mio. kr. i 2023, og overskudsgraden var uændret på 2 pct.

H+H International venter i 2025 en organisk vækst i omsætningen på 5-10 pct. og et driftsresultat (EBIT) før særlige poster på 120-180 mio. kr.

Tabel for H+H Internationals Q4 regnskab for 2024:

#

Mio. kr.                       Q4 2024 Q4 2023 FY 2024 FY 2023

--------------------------------------------------------------

Omsætning                          649     601    2747    2672

EBITDA før særlige poster           82      32     250     244

EBIT før særlige poster             36     -15      63      57

EBIT                                 -       -      41    -230

Resultat før skat                    -       -     -29    -283

Nettoresultat                       90    -109     -50    -246

Organisk omsætningsvækst (pct)       6     -26       0     -25

--------------------------------------------------------------

#

H+H Internationals forventninger til 2025:

#

Mio. kr.                 Ved FY 2024

------------------------------------

Organisk omsætningsvækst        5-10

(pct.)

EBIT før særlige poster      120-180

------------------------------------

#

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her