28. jun. 2023 kl. 06:34
50 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

H+H/ABG: Kursmål sænket 23 pct. - stadig "hold" - GENT

Kursmålet for aktien i H+H International er tirsdag blevet skåret med knap 23 pct. til 85 kr. fra førhen 110 kr. af finanshuset ABG Sundal Collier.

Det fremgår af data fra Bloomberg News.

Anbefalingen af aktien gentages på "hold" af analytiker Peter Sehested. Det nye kursmål indikerer dog et potentiale på næsten 8 pct. i forhold til lukkekursen tirsdag i 78,80 kr., hvor aktien faldt 3,7 pct.

ABG Sundal Collier har haft en neutral anbefaling af aktien i H+H siden november sidste år, da kursen på aktien lå i 110,4 kr.

Porebetonproducenten H+H International kom for knap to uger siden med en ganske stor nedjustering. Koncernen regner nu med en negativ organisk vækst på 15-20 pct. mod en tidligere udmelding om en flad udvikling med en organisk vækst omkring nul. Driftsoverskuddet, EBIT før særlige poster, blev samtidig kraftigt reduceret til et plus på 100-175 mio. kr. mod førhen 330-400 mio. kr.

H+H International pegede i den forbindelse på, at det højere renteniveau og dermed dyrere realkreditomkostninger har skabt usikkerhed, som har ramt nybyggeriet og byggeaktiviteten "på tværs af alle markeder", og porebetonkoncernen regnede med, at det vil fortsætte gennem 2023.

.\\˙ MarketWire



Redaktion +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her