29. okt. 2024 kl. 07:12
106 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

HSBC gør klar til storstilet aktietilbagekøbsprogram efte...

Den britiske storbank HSBC leverede over forventning i tredje kvartal og gør nu klar til at sende penge tilbage til sine aktionærer i form af et aktietilbagekøbsprogram i milliardklassen.

Det oplyser banken i sit regnskab, der er offentliggjort tirsdag morgen.

HSBC, der har stor forretning i Asien, nød i tredje kvartal pæn vækst for overskuddet før skat. Her var det særligt formueforvaltningen blandt bankens asiatiske kunder, der trak op.

- Det var en stærk indtægtsvækst og gode præstationer i formue- og erhvervsforretningen, siger Georges Elhedery, der er administrerende direktør i HSBC, i regnskabet ifølge Bloomberg News.

Resultatet før skat voksede i tredje kvartal med 9,9 pct. til 8,48 mia. dollar.

En del af det givtige kvartal vil HSBC sende videre til aktionærerne, fremgår det videre af regnskabet. Banken vil tilbagekøbe egne aktier for op mod 3 mia. dollar.

Sidste uge meddelte HSBC sine planer om en større omstrukturering af banken, der blandt andet vil betyde en fusion mellem den kommercielle bankforretning og investeringsdivisionen.

Dertil byder omstruktureringen også på større geografiske ændringer, der på den ene side vil gøre Hongkong og Storbritannien til særskilte forretningsenheder, mens Mellemøsten og det resterende Asien vil blive sat sammen.

HSBC stiger tirsdag 3,1 pct. til 71,20 hongkong-dollar på børsen i Hongkong. Den primære britiske notering handles først klokken 9.

.\\˙ MarketWire



Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her