Huscompagniet havde fremgang på toplinjen, men solgte færre nye huse i første kvartal, der i øvrigt bød på et lille driftsoverskud.
Det fremgår af regnskabet for perioden.
Omsætningen steg i perioden til 791 mio. kr. og overgik forventningerne på 717 mio. kr. ifølge analytikerestimater indsamlet af typehusfirmaet op til regnskabet.
I samme periode sidste år var omsætningen 635 mio. kr.
Driftsresultatet EBIT landede på 5 mio. kr. mod et ventet minus på 6 mio. kr. blandt analytikerne.
- Som forventet faldt bruttomarginen i første kvartal 2026 og endte på 16,4 pct. mod 19,5 pct. i sammenligningsperioden. Den lavere margin på tværs af segmenterne skyldtes de tre problemfyldte B2B-projekter, og i segmentet enkeltboliger blev faldet forstærket af virkningerne af den koldeste januar i Danmark i 16 år, skriver Huscompagniet.
Ordrebogen voksede til 2102 mio. kr. fra 2091 mio. kr.
Salget af huse landede på 198 mod estimeret 230 blandt analytikerne og 356 året før.
For hele 2026 fastholder Huscompagniet forventningerne om en omsætning på 3000-3300 mio. kr., et driftsresultat, EBITDA, på 70-130 mio. kr. samt et resultat af primær drift, EBIT, på 15-75 mio. kr.
Tabel for HusCompagniets regnskab for første kvartal 2026:
| Mio. kr. | Q1 2026: | Q1 2025: | FY 2025 |
| Omsætning | 791 | 635 | 2957 |
| Bruttoresultat | 130 | 124 | 488 |
| EBITDA | 18 | 17 | 61 |
| EBIT | 5 | 6 | 15 |
HusCompagniets forventninger til 2026:
| Mio. kr. | Ved Q1 2026: | Ved FY 2025: |
| Omsætning | 3000-3300 | 3000-3300 |
| EBITDA | 70-130 | 70-130 |
| EBIT | 15-75 | 15-75 |
.\\˙ MarketWire