14. feb. 2025 kl. 13:07
127 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Intel-aktie på vej mod bedste uge i over 42 år

Aktien i chipselskabet Intel er godt på vej mod den bedste uge i over 42 år, efter at der har svirret rygter om, at den amerikanske regering angiveligt har planer om at involvere Intel samt den taiwanske chipgigant TSMC i et samarbejde.

Det skriver Bloomberg News.

Det har i løbet af ugen løftet Intel-aktien med 26,3 pct. Fredag formiddag stiger aktien yderligere 1,5 pct. til 24,48 dollar i formarkedet i USA.

Hos finanshuset Jefferies tilskriver man også en del af stigningen, at USA´s vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris lagde vægt på "vigtigheden af at sikre, at de mest kraftfulde AI-systemer bygges i USA med amerikansk designede og fremstillede chips".

Ender det med en stigning for Intel fredag, vil det være den bedste uge for aktien siden mindst 1982, skriver Bloomberg News.

I januar 2000 havde Intel en uge, hvor aktien steg 25,7 pct.

.\\˙ MarketWire



Frederik Olling Milbæk +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:[email protected], www.ritzaufinans.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her