19. nov. 2025 kl. 13:52
30 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Investeringsselskab vil købe AI-aktiver for 100 mia. dollar

Investeringsselskabet Brookfield introducerer et globalt AI-infrastrukturprogram på 100 mia. dollar svarende til 645 mia. kr. i partnerskab med chipkongen Nvidia og statsfonden Kuwait Investment Authority.

Brookfield forankrer programmet med Brookfield Artificial Intelligence Infrastructure-fonden, BAIIF, som lanceres med et mål om kapitalforpligtelser på 10 mia. dollar til at investere i rygraden af kunstig intelligens, skriver Bloomberg News.

Fonden har allerede modtaget 5 mia. dollar i kapitaltilsagn fra institutionelle og industrielle partnere, herunder Brookfield, Nvidia samt den kuwaitiske statsfond.

BAIIF planlægger at erhverve AI-aktiver for op til 100 mia. dollar ved hjælp af saminvesteringer og gearing, med køb på tværs af energi, jord, datacentre og andre dele af infrastrukturkæden.

Meddelelsen kommer forud for aftenens imødesete regnskab fra Nvidia, der i onsdagens formarked sendes op med 1,7 pct. til 184,50 dollar.

.\\˙ MarketWire



Jakob Due Jakobsen +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail:[email protected], www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her