Foranderlige tider, handelskrig, politiske intriger og en rivende udvikling på området for kunstig intelligens har pillet noget af magien ud af de amerikanske teknologiaktier.
Sådan lyder vurderingen fra Danske Banks investeringsstrateg Lars Skovgaard Andersen, der i et notat konstaterer, at et flertal af aktierne i "magnificent seven" har leveret negativt afkast i år.
- "Magnificent seven" udgør så meget af det amerikanske S&P 500-indeks (cirka en tredjedel). Derfor er det et problem for det overordnede marked, at "magnificent seven" ikke er så magisk mere, skriver investeringsstrategen.
2025 har da også indtil videre budt på tilbagegang for flere af teknologigruppens medlemmer. Apple er faldet 16 pct. i år, Google-ejeren Alphabet er bakket 7 pct., Amazon er mere eller mindre uændret, mens Tesla er faldet 23 pct.
Selv om årsagerne er talrige, er der flere fællesnævnere for selskaberne.
- Apple har været under pres i forbindelse med mulig handelskrig med Kina, salg og produktion i Kina, men er på det seneste blevet fanget i en mistro omkring AI-tilgangen.
- Alphabet er ramt af en frygt for, at AI og sprogmodeller vil ramme antallet af Google-søgninger, fortsætter Lars Skovgaard Andersen.
For Amazon har handelskrigen sat loft over aktiens udvikling i 2025, og for bundskraberen Tesla er topchef Elon Musk efterhånden endt som en lus mellem to negle.
- For det første: For tæt forbindelse med Trump er lig lavere efterspørgsel efter Tesla-biler, og for det andet: For stor afstand til Trump er lig et "cut" i tilskud til elbiler, forklarer investeringsstrategen.
Præsident Donald Trump og Elon Musk har i ugens løb bekriget hinanden på tasterne over den store lovpakke, der i dag behandles i Repræsentanternes Hus. Tesla-topchefen er imod forslaget som følge af et stort løft af gældsloftet. Præsident Trump har som gengæld truet med at pudse effektivitetskontoret Department of Government Efficiency på Elon Musk, som selv ledte kontoret i starten af året.
Tilbage i "magnificent seven" er Nvidia, Microsoft og Meta Platforms, der alle har leveret positivt afkast i år.
Fra Danske Bank lyder anbefalingen at glemme "magnificent seven", men fortsat fokusere på teknologiaktier - blandt andet selskaber inden for digitalt forbrug.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her