22. apr. 2024 kl. 14:51
204 visninger
Artiklen er leveret af Marketwire og er ikke et udtryk for Sydinvests holdninger, vurderinger eller forventninger.

Investorer håber på udbytte fra Alphabet

Google-ejeren Alphabet skovler penge ind, og det får investorerne til at håbe på, at kæmpen vil begynde at udbetale udbytte.

Det skriver Bloomberg News.

Alphabet ventes i år at opnå frie pengestrømme for 83 mia. dollar, og det øger håbet om, at nogle af de penge kan blive sendt tilbage til aktionærerne - ligesom Facebook-ejeren Meta gjorde det sidste år.

Indtil videre har Alphabet kun gjort sig i aktietilbagekøb, og her ventes det, at der vil blive lanceret et nyt tilbagekøbsprogram på 70 mia. dollar i forbindelse med regnskabet for første kvartal den 25. april.

Men hos JPMorgan og andre børshuse ventes det, at Alphabet kan finde på at sende flere penge retur.

- Der ville blive taget vel imod et udbytte, siger Andrew Zamfotis, der er porteføljemanager hos Ami Asset Management, til Bloomberg News.

- Mens investorerne fortsat kigger efter vækst fra de her selskaber, er der i dag også værdi i omkostningsdisciplin, og beslutningen om at sætte gang i at udbetale udbytte antyder, at ledelsen vil være forsigtig og forsøge at allokere kapital på en måde, der balancerer vækst og kapitalafkast, siger han videre.

.\\˙ MarketWire



Christian Iversen Kielberg +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?

Vær den første til at anmelde

Mest læste artikler

Skal vi holde dig orienteret?

Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.

Tilmeld dig her