Iran søger forhandlinger med USA og Israel med henblik på at få endt fjendtlighederne i Mellemøsten.
Teheran er ifølge Wall Street Journal villig til at gå til forhandlingsbordet med Israel, så længe USA ikke tilslutter sig konflikten på Israels side.
Samtidig lyder det fra Iran, at det er i alles interesse, hvis ødelæggelserne holdes nede.
Forhandlingsbudskabet er sendt til Israel og USA gennem arabiske mellemmænd, oplyser repræsentanter fra Mellemøsten og Europa ifølge avisen.
- Iranerne ved, at USA støtter Israels forsvar, og de er sikre på, at USA støtter Israel logistisk, fortæller en arabisk repræsentant til avisen.
- Men de vil have garantier for, at USA ikke går med i angrebet.
Meldingerne følger flere angreb fra både Iran og Israel i løbet af weekenden. Israel har dog ifølge Wall Street Journal ikke meget incitament til at indgå i forhandlingerne, før Irans atomfaciliteter er ødelagt, og regeringens teokratiske styre svækket.
Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, har udtalt, at angrebene vil fortsætte, indtil Irans atomprogram og ballistiske missiler er ødelagt.
Søndag opfordrede USA´s præsident, Donald Trump, til en fredsaftale mellem de to lande.
- Iran og Israel bør lave en aftale, og de vil lave en, ligesom jeg fik Indien og Pakistan til at gøre ved at bruge handel med USA til at skabe klarsind, samhørighed og fornuft ind i forhandlingerne mellem to fremragende ledere, der var i stand til hurtigt at indgå en aftale og stoppe!, skriver præsidenten og fremhæver andre fredsbedrifter i sin tid i embedet.
Efter artiklens udgivelse er aktierne herhjemme rettet op. Her er et minus på 0,2 pct. vekslet til et plus på 0,1 pct. Samtidig falder olie- og guldpriserne efter meldingen.
En tønde af nordsøolien Brent koster mandag eftermiddag 71,84 dollar mod 75,03 dollar tidligere på dagen, mens prisen for en troy ounce guld er faldet til 3398,31 dollar fra 3416,91 dollar.
.\\˙ MarketWire
Morten Frederik Heltoft +45 33 30 80 60 Marketwire, E-mail: [email protected] , www.marketwire.dk

Hvordan vil du
vurdere artiklen?
Vær den første til at anmelde
Nyeste artikler
Skal vi holde dig orienteret?
Så tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag løbende nyt fra investeringsmarkedet.
Tilmeld dig her